Part I af II - Kilder står i bunden af artiklen.
Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Charlotte Nørgaard Langer, jeg er VC Manager og Venture Builder hos KRING, et Venture Studio og Impact Fund i København. Jeg har erfaring fra Management Consulting (BCG), Venture (Keystones) og diverse advokatkontorer, da jeg oprindeligt er jurist. At være Venture Builder betyder, at jeg er en ”in-house” iværksætter, som bygger digitale virksomheder inden for KRING’s fokusområder (SDG3, Sundhed og Forebyggelse og SDG7, Grøn Energi) 🧬🌱.
I vores Venture Studio går vi systematisk til værks og sikrer, at forretningsmodeller og koncepter reelt sælger i markedet, inden vi bruger ressourcer på at bygge virksomheden. Vi kalder det ”iværksætteri på formel”. Da jeg startede hos KRING, fik jeg igangsat vores fokus på Women’s Health, grundet den store forretningsmæssige mulighed i den ellers oversete sektor (… og min personlige passion for emnet 🚀).
Den forretningsmæssige mulighed vil jeg komme ind på senere, men den personlige passion opstod allerede for ca. 10 år siden, da jeg oplevede, at mine egne hormonelle problemer ikke blev ordentligt forstået eller taget alvorligt af det konventionelle sundhedssystem. Mange symptomer som kvinder oplever som følge af vores biologi og følsomme cykliske hormonelle system – PMS, blodsukker-ubalancer, akne (and the list goes on..) – oplevede jeg blev behandlet som separate problemer med medicin, p-piller eller smertestillende som quick fixes. I sidste ende blev jeg nødt til at uddanne mig selv for at kunne tage vare på min sundhed – og nu tror jeg på, at langt de fleste kvinder i dag fortjener bedre kendskab til deres egen sundhed og krop, end det nuværende system og information giver dem.
Jeg har et solidt kendskab til Women’s Health sektoren og venture landskabet, da vi, som nævnt, hos KRING er i fuld gang med at bygge innovative virksomheder inden for Women’s Health. Det er nogle af vores key insights, som jeg håber på, at videregive i dette indlæg.
Lad os få definitionen på plads: Hvad er Women’s Health? Og hvordan skelner man mellem Women’s Health, Female Health og FemTech?
I dag bliver begreberne Women’s Health, Female Health og FemTech af mange brugt synonymt, uden at der bliver tænkt for meget over, hvad forskellene på begreberne er – og det er forståeligt nok, da definitionerne ikke er 100% entydigt vedtaget eller forklaret noget sted. Hos KRING ser vi det på følgende måde:
Women’s Health er det bredeste af de tre begreber og dækker over kvinders generelle sundhedsmæssige tilstand. Dette omfatter alle relevante områder, herunder områder unikke ift. den kvindelige biologi som f.eks. menstruation, kvindelig fertilitet, graviditet og menopause (typisk kaldet Female Health), samt områder som også er relevante for mænd, men hvor kvinder har andre behov og udfordringer, som f.eks. autoimmunitet, kardiovaskulær sundhed, mental sundhed, ernæring mv. At kvinder har andre behov end mænd ved sidstnævnte områder kan både skyldes biologien, men også samfundsmæssige og kulturelle faktorer, som påvirker vores sundhedssystem. Som et eksempel, oplever flere kvinder end mænd, at en sundhedsautoritet ignorerer deres symptomer ✋ (kilde 1). Et andet eksempel er, at mange kvindelige sundhedsprodukter har en pink tax (kilde 2), dvs. er dyrere end de burde være. Ved at bruge termen Women’s Health sikrer man at dække både de biologiske behov og udfordringer, men også de samfundsmæssige og kulturelle behov og udfordringer.
Derudover er Woman et bredere og mere inkluderende begreb end f.eks. Female, som fokuserer meget på det biologiske, hvorimod Woman mere omfavner det hele menneske. Women’s Health inkluderer derfor f.eks. individer, som identificerer sig som kvinder, men ikke nødvendigvis er biologisk født kvinder. Denne gruppe oplever også mange af de sundhedsmæssige udfordringer, som der kommer af at være kvinde i samfundet i dag – et samfund, som i høj grad stadig er indrettet på mandens præmisser (”the default male world”) 👤 (kilde 3).
Female Health er som term en gren af Women’s Health, som fokuserer på de sundhedsmæssige behov og udfordringer, som er unikke ift. den kvindelige biologi, f.eks. menstruation, kvindelig fertilitet, graviditet og menopause. Det er også typisk et af de områder, der mest populært bliver fremhævet. Andre relevante områder er bækkenbundssundhed, seksuel sundhed mv. Fordi termen Female Health typisk associeres alene med reproduktiv sundhed og fokuserer meget på det biologiske aspekt, så mener mange, at begrebet er for snævert ift. at favne de mange aspekter af kvinders sundhed. Derfor er der sket et skifte de seneste år i startup- og innovationsmiljøet, hvor Women’s Health foretrækkes som begreb.
Sidst har vi FemTech (kort for Female Technology), som er en term, der hovedsageligt beskriver en kategori af løsninger inden for Female Health. Med andre ord kan man sige, at det er løsnings-’pendantet’ til termen Female Health. I FemTech skal teknologi-begrebet forstås meget bredt, og termen dækker derfor typisk både over digitale løsninger og innovationer, f.eks. apps og wearables, samt fysiske produkter, såsom medicinsk udstyr og ’simple’ forbrugerprodukter, som adresserer et behov inden for Female Health. De seneste par år er mange gået væk fra at bruge FemTech som et begreb, da det ikke er et pendant til det bredere, mere inklusive Women’s Health begreb. I stedet hører man flere og flere tale om Women’s Health Tech.
Hvorfor er vi først begyndt at tale om Women's Health nu?
Nu har vi jo allerede talt lidt om ”the default male world”, og at verden indtil for nylig har været indrettet meget på mandens præmisser. Jeg vil understrege, at dette på ingen måde skal opfattes som mudderkastning efter mænd – men blot er et faktum. Ja, danske kvinder fik stemmeret i 1915, men det er kun ca. 100 år siden. Det er ikke meget taget i betragtning af, at Europas samfund har været mandsdomineret i i hvert fald 2500 år forinden (kilde 4). Mænd har været opfinderne, investorerne og beslutningstagerne i meget lang tid – og dette resulterer naturligt i, at det kvindelige perspektiv og kvindelige udfordringer i høj grad er blevet overset eller misforstået. Man har generelt taget udgangspunkt i den mandlige biologi, når der skal ske innovation inden for sundhed med den tese, at mænd og kvinder har lignende biologi. Et eksempel er, at det først var i 1993 (🤯!) , at FDA (USA’s fødevare- og lægemiddelmyndighed) tillod at kvinder i den fertile alder deltog i studier, hvor man testede medicin (kilde 5) – hvilket betyder, at der er en kæmpe videnskløft, når det kommer til forståelsen af medicins bivirkninger på kvinder.
Et andet eksempel er, hvis man kigger på PubMed, den største sundhedsvidenskabelige database globalt, hvor studier offentliggøres. Søger man på typiske Women’s Health udfordringer ser man, at det først er i de sidste to årtier, at research inden for disse emner for alvor er taget til. Selvom det er blevet bedre, er der stadig et stykke vej endnu, når man kigger på fordelingen af research. Dette er både i forhold til fokus på Women’s Health emner, og i forhold til at inkludere kvinder i bredere studier. Som et eksempel har et Harvard studie påvist, at 70% af dem som har udfordringer med kroniske smerter er kvinder, men 80 % af research omkring kroniske smerter bliver udført med udgangspunkt i mænd (kilde 6).
Med andre ord er det først for nylig, at vi er begyndt at anerkende og tale om, at kvinder har nogle specifikke biologiske sundhedsmæssige udfordringer – som kræver specifik research og behandling. Samtalen er igangsat af en generel øget opmærksomhed på kvinders rettigheder, illustreret af f.eks. diskussionerne omkring #MeToo, kvindelige ledere (eller mangel på samme), kvinder i STEM og diverse andre emner inden for denne kategori. Internettet og de sociale medier har også spillet en afgørende rolle i at sprede oplysninger og skabe et rum for kvinder, hvor de kan dele erfaringer og søge viden.
Jeg synes personligt, at Birgitte Baadegaard siger det meget godt med ”Lige er ikke det samme som ens” (kilde 7). Ja, kvinder er i dag ligestillet med mænd – men der er mange aspekter i samfundet, som stadig er indrettet efter den mandige ramme. Vi skal have en ny diskussion om ”ligeværd”, f.eks. adgang til lige så meget innovation inden for kvinders specifikke sundhedsudfordringer.
Hvad sker der inden for Women’s Health lige nu inden for startups og innovation? Hvad viser data og research? Hvilke trends ser du?
Der sker heldigvis rigtig meget! Både hvis man kigger på antallet af nye startups (innovationsgraden) og hvor meget kapital, som investeres (kilde 8). FemTech Analytics (åben dataside for FemTech, som giver et godt billede af Women’s Health (kilde 9) viser, at der alene de sidste to år, er sket en ~40% stigning fra ~1300 startups til ~1800 startups. Det er en imponerende stigning, som viser at flere og flere iværksættere er opmærksomme på og ønsker at løse problemer inden for Women’s Health.
Mest modne sub-markeder er Graviditet og Fertilitet
I dag er de største sub-markeder inden for Women’s Health fortsat Graviditet og Fertilitet, som er de klassiske, mest modne Women’s Health markeder. Dette gælder både, hvis man kigger på antallet af start-ups (343 inden for Graviditet og 296 indenfor Fertilitet), samt hvis man kigger på VC funding (980 mUSD rejst inden for Graviditet og 828 mUSD rejst inden for Fertilitet) (kilde 11).
Det er ikke overraskende, at innovation startede med fokus på disse områder, da Graviditet og Fertilitet dækker over de mest iøjnefaldende biologiske forskelle. Samtidig er der store ”pain points” at løse inden for netop disse to områder og demografiske trends, der understreger behovet for innovation. Hvis vi f.eks. tager Fertilitet, så har WHO for nylig estimeret, at 1 ud af 6 personer globalt vil være påvirket af fertilitetsproblemer på et tidspunkt i deres liv (kilde 12). Sidst er problemerne inden for Graviditet og Fertilitet mere anerkendte, end så mange andre kvinde-specifikke problemer.
Første unicorns inden for Women’s Health er en realitet 🦄
Inden for de seneste fem år har de første Women’s Health virksomheder fået unicorn status, og det er også netop inden for Graviditet og Fertilitet, at disse virksomheder hovedsageligt fokuserer. Langt størstedelen kommer fra USA, f.eks. Modern Fertility, Kindbody og Maven, og tilbyder en virtuel klinik oplevelse, som er personaliseret og digitalt tager kvinden i hånden fra start til slut af hendes fertilitetsrejse.
”White-space” sub-markeder med spændende muligheder
Samtidig ser vi et nyt øget fokus på ”white space” sub-markeder inden for Women’s Health, som stadig er i de tidlige udviklingsfaser, når man kigger på antallet af startups og funding. Eksempler på disse sub-markeder er Menopause, Bækkenbundssundhed, Seksuel sundhed og kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme (f.eks. PCOS, endometriose mv.). I disse sub-markeder er der mange problemer, som man først for nylig er begyndt at forstå og tale om. Samtidig er der fortsat meget, vi ikke ved, f.eks. omkring Menopause, hvor der stadig bliver lavet utrolig lidt research (set ved PubMed grafen længere oppe i artiklen).
Hos KRING ser vi særligt de modne markeder, dvs. Graviditet og Fertilitet, som interessante grundet den store mængde research, som baner vejen for innovation, samt den store impact som disse områder har rent menneskeligt. Det er markeder, som samfundet, forbrugerne og investorer forstår. Samtidig holder vi tæt øje med ”white space” markederne, især inden for Menopause og kvinde-specifikke Kroniske Sygdomme, da vi tror på, at der meget snart vil komme markant mere research inden for disse områder. Research som vil bane vejen for øget innovation. Derudover er samtalen de seneste to år begyndt at dreje sig hen på disse indtil nu oversete områder i Women’s Health, og vi tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før disse ”white-space” markeder vil få samme interesse fra iværksættere og investorer.
Indtil videre relativ simpel teknologi
Fra et rent teknologi-perspektiv kan man sige, at langt de fleste Women’s Health startups i dag anvender relativ simpel teknologi i deres løsninger. De fleste unicorns, f.eks. hvis vi tager de tidligere nævnte Modern Fertility, Kindbody og Maven, anvender en simpel digital platform til at skabe en bedre kundeoplevelse. Dette er typisk kombineret med et community-element og et uddannelseselement.
Selvfølgelig er der også ekstremt teknologiske virksomheder, som anvender avanceret AI eller skaber en helt ny teknologi, f.eks. Phexxi, som har skabt en ny slags prævention i form af en vaginal gel uden hormoner. Men siden innovationsgraden tidligere har været så lav, kan man i dag komme langt med simple teknologier inden for Women’s Health.
Hvor meget funding går til denne “nye” kategori?
Når man kigger på investeringssiden, så har Women’s Health oplevet markant fremgang. Det viser blandt andet en ny analyse fra Silicon Valley Bank, som viser, at investeringer i Women’s Health sektoren slog rekord sidste år med 1.34 milliarder USD dollars. Til sammenligning blev der i 2018 investeret 288 millioner USD, hvilket betyder at der er sket en stigning på 365% frem til 2022 (kilde 13).
Så kort fortalt – både antallet af nye startups og funding oplever stor vækst disse år. Der er selvfølgelig tale om en vekselvirkning, hvor begge positivt forstærker hinanden. Vores view hos KRING er, at vi kun har set starten på udviklingen i Women’s Health markedet, hvor væksten vil accelerere yderligere fremadrettet. Dette skyldes den lave baseline af innovation, de mange problemer som stadig skal løses, og den resulterende ”catching up” effekt. Med andre ord - timingen er ”just right”, hvis man overvejer at gå ind på dette marked – både som iværksætter og som investor.
Det var part I om Women's Health. Vi håber, du har lært en masse 🤓 Du kan læse Part II lige her, hvis du gerne vil lære endnu mere 😃
Kilder:
https://evidence.nihr.ac.uk/collection/womens-health-why-women-feel-unheard/, https://www.northwell.edu/katz-institute-for-womens-health/articles/gaslighting-in-womens-health
https://www.weforum.org/agenda/2022/07/what-is-the-pink-tax-and-how-does-it-hinder-women/
https://www.weforum.org/agenda/2018/08/why-male-is-our-default-gender
Formentlig langt længere tid, men hvis man nu tager udgangspunkt i samfundsstrukturen i det gamle Rom.
Det skal siges, at data omkring Women’s Health altid vil variere lidt, da det afhænger af, hvordan den valgte kilde anskuer markedet
https://www.femtech.health/open-access-analytics, https://www.svb.com/globalassets/trendsandinsights/reports/healthcare/2023/mid-year/healthcare-investments-and-exits-mid-year-2023.pdf
https://www.who.int/news/item/04-04-2023-1-in-6-people-globally-affected-by-infertility