LEARN EVENT: IP FOR STARTUPS
tirs. 04. nov.
|Angella Investor House
Kun for medlemmer. LEARN event med introduktion IP (Intellectual Properties) for startups ved advokat Kromann Reumert


TID & STED
04. nov. 2025, 14.00 – 17.30
Angella Investor House, Bredgade 33, 1. sal, 1260 København
OM EVENTET
OM EVENTET: IP I STARTUPS
Angella Invest afholder 4-6 LEARN events om året, hvor vi sætter fokus på et særligt fagområde på baggrund af efterspørgsel fra vores medlemmer.
På dette LEARN event bliver vi godt klædt på i IP-rettigheder af advokat Amalie Paludan Senior Associate, Kromann Reumert.
IP (Intellectual Properties/immaterielle rettigheder) er immaterielle aktiver, dvs. de ikke-fysiske aktiver i virksomheden såsom patenter, varemærker, designret og ophavsret til fx programkode, men også forretningshemmeligheder og know-how.
Amalie Paludan vil give os en indflyvning til de forskellige typer af IP-rettigheder, hvordan IP-rettigheder beskyttes og hvorfor det er vigtigt at være bevidst om og beskytte sine IP-rettigheder – særligt som investor i en startup virksomhed. Hun giver et overblik over immaterialretten og de forskellige typer af IP-rettigheder, stillingtagen til forretningshemmeligheder og know-how samt også ejerskab til og overdragelse af IP-rettigheder.
Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål, når Amalie deler af gode råd og erfaringer.
AGENDA:
14.00-14.30: Ankomst & netværk
14.30-14.40: Velkommen v. Angella Invest
14.40-16.00: Introduktion til IP for startups v. Amalie Paludan, Senior Associate Kromann Reumert,
16.00-16.30: Spørgsmål og afrunding
16.30-17.30: Netværk
PRAKTISK INFO:
Kun for medlemmer.
Er du ikke medlem af Angella Invest, og har du interesse i at deltage, så send en mail til: info@angellainvest.com