
EVENTS & MØDER
Angella Investor House har flere gode event- og mødefaciliteter fra vores helt store Event Space og Community Lounge til vores mindre mødelokaler og vores hyggelige Sofa Lounge.
I nedenstående kan du få et hurtigt overblik over vores lokaler.
Er du medlem kan du gratis booke mødelokaler (dog ikke Event Space, der kan lejes til medlemspris). Er du ikke medlem, kan du booke mødelokale mod betaling.
Læs mere om pris og booking af mødelokaler sker her.


EVENT SPACE
Event Space er et stort lyst lokale med kig til Christian X statuen på Sankt Annæ Plads.
Lokalet bruges til at afholde uddannelser og mange af vores events både LEARN, PITCH og SPECIAL events. Yderligere danner lokalet også rammerne for de mange gruppemøder, som afholdes månedligt i de forskellige medlemsgrupper.
Angella Invest har i dag seks forskellige medlemsgrupper. Du kan læse mere om grupperne her. Se kommende events og gruppemøder i vores eventkalender her.
Der er store borde med mulighed for fleksibel opstilling. Herudover er der to store PC skærme, kamera for digitale møder samt whiteboard og flip chart.
Der er plads til op til 40-50 personer (afhængig af bordopstilling).
Er du ikke medlem, og ønsker du at leje vores smukke eventlokale, så læs mere her for priser og booking.

MEETING ROOM 1&2
Meeting Room 1 & 2 er vores klassiske mødelokaler, der er gode til mindre arbejdsmøder.
I hvert lokale, er der plads til 6 personer - eller lidt flere med god vilje.
Der er også skærm og whiteboard.
Meeting Room 1 ligger i forbindelse med Members's Office, og Meeting Room 2 ligger ved siden ad køkkenet.


SOFA LOUNGE
Det hyggeligste rum i Angella Investor House er vores Sofa Lounge. Sofa Loungen fungerer som et ekstra mødelokale, hvor der er plads og ro til mere fortrolige samtaler.
Det er også et rum, som inviterer til en pause med en god bog og en kop kaffe.
Der er PC skærm i lokalet, samt separat bagudgang, såfremt man har behov for fortrolige møder.
CALL ROOM
Har du brug for at tale privat eller tage et digitalt møde? Skal du optage en podcast? Så brug vores lilla Call Room.
Her er der plads til 2-3 personer ved et lille arbejdsbord.


KØKKEN ALRUM
Huset rummer også et stort og indbydende køkken. Her er det muligt at sætte sig og spise sin frokost sammen med øvrige medlemmer og gæster i huset.
I køkkenet er der altid mulighed for en friskbrygget kop kaffe og hyggelige samtaler.
Køkkenet kan også bruges til de uformelle møder.
COMMUNITY LOUNGE
Community Lounge er det første rum, der møder dig, når du besøger Angella Investor House. Der er højt til loftet og store lyse vinduer.
Det er husets entre og fungerer som et samlingsrum, hvor der er god plads til netværk og hyggelige stunder.
Der er blik til tagterrassen hos vores gode nabo Carl Hansen og den store grønne husvæg tildækket af klatreplanter.

DET SIGER VORES GÆSTER

“Vi følte os hjemme fra første minut – professionelt værtskab og trygge rammer, der får samarbejde til at flyde.”
“Lækre, inspirerende lokaler med god energi – perfekte til seriøse samtaler, netværk og fokus.”
“Et hus med sjæl og ambition – man mærker, at alt er gennemtænkt fra faciliteter til flow.”
Tech Nordic Advocates,
Startup Accelerator
september 2025

Udtalelse på vej

"Det var vigtigt for os at finde et sted, der matchede den energi og generøsitet, som alle mentorer og mentees bidrog med.
Angella Investor House skabte med sine smukke rammer og unikke detaljer den helt rigtige stemning.
Tusind tak for muligheden for at leje netop jeres lokaler.”
WiLD,
afslutningsevent for 2. kohorte i mentorprogrammet,
November 2025
