top of page

Hvorfor skal vi have flere kvindelige angel investorer?

Opdateret: for 2 dage siden

Vi vil have flere kvindelige iværksættere! Og flere kvinder i ledelse og bestyrelser. Det er overskrifterne i danske medier og erhvervsliv. Det er positivt med øget fokus. Der bliver lavet mange gode initiativer; synlighedskampagner, rollemodeller, bedre barselsforhold med videre. Men indtil videre er der stadig stor kønsubalance; 27% kvindelige iværksættere, 19% kvinder i bestyrelser (hvoraf 0 kvinder i bestyrelsen af 44% af Danmarks virksomheder) og 25% kvinder i topledelser på direktionsniveau i Danmark.


Kristine Leerbeck CEO & Founder, Angella Invest
Kristine Leerbeck, CEO & Founder, Angella Invest

Så hvad skal der gøres? Her kan der blandt andet ses på adgangen til kapital for opstartsvirksomheder, der er fremtidens virksomheder i Danmark. For når vi får flere kvindelige investorer i opstartsvirksomheder, så får vi også flere kvindelige iværksættere og flere kvinder i virksomhedsledelser. Internationalt data viser nemlig, at kvinder er mere tilbøjelige til at investere i kvindelige iværksættere. Og som investor i opstartsvirksomheder får man også ofte adgang til bestyrelsesposter. Data viser herudover, at kvinder er dygtige investorer og iværksættere, så det er en god investering at fremme større kønsdiversitet i startupinvestormiljøet.


I dag er ca. 9/10 angel investorer mænd, der investerer ca. 6% af deres kapital i kun­ kvindelige iværksætterteams og ca. 70-­80% i kun­ mandlige iværksætter teams. Billedet er tilsvarende ens for venture capital miljøet. Det er et problem for overlevelsesraten hos kvindelige iværksættere, fordi ca. 90% af risikovillig kapital til iværksættere kommer fra angel investorer og venture capita. Derfor har vi behov for at ændre på kønsubalancen i startupinvestormiljøet.


Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan fremme, at vi får flere kvindelige angel investorer. Vi ønsker at forstå investeringsadfærden hos danske kvindelige angel investorer, som vi i dag ikke har data på: Hvem er de? Hvordan investerer de? Og hvad interesserer de sig for at investere i? Vi ønsker også at kortlægge barriererne for at flere kvinder kommer i gang som nye investorer. Så vi kan aktivere uudnyttet talent og skabe vækst i dansk samfund og erhverv ­til gavn for alle.


God læselyst og håber, at du bliver inspireret.


KRISTINE LEERBECK

CEO & Founder af Angella Invest


Download rapporten her 👇🏼



15 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page