top of page

Sådan kommer du i gang som business angel

Opdateret: 20. aug. 2023



HVORDAN KOMMER MAN I GANG SOM BUSINESS ANGEL? OG HVAD LAVER EN BUSINESS ANGEL EGENTLIGT?


Det spørgsmål stillede jeg også mig selv i foråret 2022, da jeg var i gang med at finde ud af, hvad jeg ville lave i mit nye arbejdsliv. Gerne selvstændig, gerne bestyrelsesarbejde, gerne stadig noget med investeringer, innovation, ESG og startups… en klassisk porteføljekarriere! Det viste sig også, at denne kombination faktisk også var en klassisk kombination på en business angel!

Jeg kendte allerede til business angels fra mit tidligere arbejde som Investment Director i Danmarks Grønne Investeringsfond / Vækstfonden og i venture capital. Men her var de blot navne på ”cap table” (en oversigt over ejere i en virksomhed). Hvad lavede de egentligt? 🤔

Derfor tog jeg en kop kaffe med en erfaren business angel, som jeg var blevet anbefalet som meget dygtig og et utrolig behageligt menneske. Det var en god og lærerig samtale!

Siden hen har jeg talt med MANGE business angels. Og FORSKELLIGE! For der er ikke én måde at investere i opstartsvirksomheder på. Se mere om det her 👉 Hvad er en business angel?

Jeg har også læst en masse datamateriale om business angel investeringer – bl.a. en masse undersøgelser om kvindelige business angels og barrierer i nuværende miljø for kvinder 🙋‍♀️

Jeg har per dags dato endnu ikke lavet en angel investering (efter 5 måneder). Men, hvor jeg først følte mig utrolig presset til at lave en investering hurtigt, har jeg nu erfaret, at det faktisk er helt normalt! 😅

De fleste business angels laver først deres første investering efter 6-18 måneder. Og før denne periode, har der typisk været en anden indledende periode på samme tid, hvor der har været forskellige overvejelser om ens arbejdsliv

FEM HOVEDTRÆK FOR OPSTART SOM BUSINESS ANGEL

På baggrund af disse samtaler og egne erfaringer i min opstart vil jeg gerne dele 5 hovedtræk, som jeg har oplevet som gennemgående for at komme i gang som business angel.

Og denne gang er ordet ”business angel” bevidst valgt, fordi det er den ”aktive investor” kategori, som jeg her henvender mig til. Man kan nemlig godt investere i opstartsvirksomheder som passiv investor, hvor man sidder mere på sidelinjen og lader andre lave det meste af arbejdet for en. Der findes særlige platforme, der er målrettet til dette formål. Mere om det i en anden blogpost!

De fem hovedtræk er:

🌟 Selvudvikling – ønske om at investere i sig selv! 🙋‍♀️

🌟 Penge/tid at investere

🌟 Motivation, herunder en investeringsstrategi

🌟 Viden, herunder uddannelse

🌟 Netværk


ØNSKE OM AT INVESTERE I SIG SELV

Hvis du har læst hele vejen hertil, så TILLYKKE! 👏

Du har tydeligt ikke bare et ønske om at investere i dig selv, men du er også allerede godt i gang!

Den første investering du kommer til at gøre som business angel investor er nemlig ikke i opstartsvirksomhed, men i dig selv! 💰

Det er et gennemgående træk for samtlige business angels, som vi har talt med i Angella Invest, at de alle er gået ind i business angel investing for at gøre en forskel. For dem selv og andre. Lysten til at prøve noget nyt. Hvad enten det er et finansielt eller et personligt formål. Business angel investering giver nemlig adgang til muligheder inden for:

  • Virksomhedsdrift- og ledelse

  • Bestyrelsesarbejde

  • Iværksætteri/vækstvirksomheder

  • Innovation/nye teknologier

  • Finansiering/økonomi

  • Investeringer

  • Bringe DINE kompetencer i spil, fx digital markedsføring, ingeniør, ESG etc.

  • Samarbejde med talentfulde og inspirerende mennesker

  • Gøre en forskel for sig selv – og andre!

  • Have det sjovt 😊

Samtidig er det også noget, som du kan gøre enten fuld- eller deltid. På din helt egen måde. Mange business angels kombinerer derfor også angel investeringer med bestyrelsesarbejde og/eller drift af egen virksomhed.

For mange business angel starter rejsen ikke med at investere i andre. Det starter med ønsket om at investere i egen selvudvikling! Tage en pause ud af arbejdslivet og prøve noget nyt 🤩 Man har jo kun et (arbejds)liv…


PENGE/TID AT INVESTERE

Vi kommer ikke udenom, at det kræver en vis økonomi at investere i opstartsvirksomheder. Også selvom man ”kun” investerer med arbejdstid (kaldet ”sweat equity”), så skal man have tilstrækkelig økonomi til at arbejde ulønnet eller til en lavere løn i en periode.

Behøves man så at være multi-millionær? NEJ! ✋ Men man skal kunne tåle at tale hele beløbet af ens investering(er). Det er en præmisse, som man skal være fuldt bevidst om.

Til sammenligning kan man overveje, om man vil tage en dyr teoretisk uddannelse, fx en MBA i virksomhedsledelse eller en executive bestyrelsesuddannelse? Eller om man bare vil kaste sig ud i det og prøve business angel investering af i et års tid eller to? Her får man rigelig praktisk erfaring!! Direkte adgang til ledelses- og bestyrelsesarbejde. Masser af viden. Et kæmpe netværk af talentfulde mennesker. Og måske endda også et finansielt afkast!💸


Ligesom uddannelserne, kan du også skrive ”investor” på CV’et 😉


MOTIVATION OG INVESTERINGSSTRATEGI

Hvorfor vil du egentlig investere i opstartsvirksomheder? 🤔 Er det det rigtige for dig eller kunne en uddannelse eller et karriereskifte i lige så høj grad opfylde dine behov? Hvilke startups vil du investere i, hvordan og hvor mange penge/hvor meget tid/hvilke kompetencer kan du bidrage med? Jeg ”hacker” lige og henviser dig til følgende blogposts om emnerne:


VIDEN OG UDDANNELSE

Det kan på det varmeste anbefales at opsøge viden om business angel investing, før man går i gang.

Det kan være at drikke en kop kaffe med en business angel (som jeg gjorde), deltage i events på universiteterne, hvor opstartsvirksomhederne ”pitcher” (fremlægger deres virksomheder på 5 min.), eller tage specifikke uddannelser i ”Angel Investing”.


Her kan man for forholdsvis få penge og ressourcer selv opbygge viden og et personligt netværk, hvor man kan ”øve sig” i en periode, lære og mærke efter om det er noget for én.

Jeg kan også anbefale at læse bøger eller lytte til podcasts, fx ”Female Business Angel Podcast”, som er meget inspirerende og viser forskelligheden i business angels: https://shows.acast.com/female-business-angels-podcast 🙋‍♀👏

Hvis man allerede VED, at man gerne vil være business angel, så er det vores klare anbefaling i Angella Invest, at man tager noget uddannelse ‼️

Ikke alene kan man få adgang til en stærk værktøjskasse og undgå de værste faldgruber som begynder-investor, men man møder også andre investorer, som man kan følges med, når man skal investere. Og det er nemlig meget vigtigt, når man skal investere, at man følges med andre investorer. Mere om det i det næste afsnit….


NETVÆRK Det er vores erfaring at langt størstedelen af business angels er medlemmer af enten professionelle netværk. Eller har nogle faste grupper af personer, som man følges med i sit private netværk. Og hvorfor er det så vigtigt at have nogle at følges med? 🤔

Her er de vigtigste grunde:

  1. Business angel investing er risikofyldt. Ved at investere med andre, fx gå sammen i et ”syndikat” (mange investerer et mindre beløb sammen), så kan man sprede sin risiko.

  2. Forskellige investorer har forskellige kompetencer og erfaringer. Når man går sammen, kan man sammen vurderer investeringscasen i opstartsselskabet. Er den god? Noget man skal være opmærksom på? Hvordan kan investorerne sammen spille en rolle i virksomhedens videre vækstrejse?

  3. Man deler- og får adgang til dealflow. Denne er vigtig! Det er forholdsvist let at få adgang til cases, fx deltagelse i ”pitch events”, men det er svært at få adgang til de gode cases. Når man har opbygget tillid, respekt og kemi blandt en gruppe investorer, så kan man arbejde sammen om at få adgang til de gode investeringer.

  4. Det er sjovest 😀

Der findes mange business angel netværk i Danmark. De er alle gode og har forskellige tilbud til forskellige priser.

I Angella Invest er vores fokus uddannelse, vidensdeling og fremmelse af diversitet, herunder flere kvinder i iværksætteri og virksomhedsledelse 🙋‍♀️ Vores hjerte brænder også for bæredygtighed (ESG).

Hvis du har læst så langt, så glæder vi os til at se dig til et af vores uddannelsesprogrammer meget snart!

Vi håber, at denne artikel har været til inspiration.

For kvinder, der vil investere i dem selv – og andre kvinder! 🙋‍♀️

103 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page